Beskrivelse
I Japan drikker man te af teskåle
Wanari har navn og form efter en af de mange traditionelle japanske teskåle. Som de fleste andre navne givet til japanske teskåle, beskriver det den specifikke form skålen har. I dette tilfælde betyder navnet direkte oversat “Cirkel form”. Kigger man på den lille buttede kop, forstår man ideen. Koppen har en god tyngde og en lidt kraftig skærv, der passer til den rustikke sepia glasur. Teskålens fod er efterlad nøgen, så formens kurver fremstår ekstra skarpt.
Te og teskåle har en helt særlig plads i Japansk kultur. Her drikker man, modsat vestlige kulturer, hovedsagligt grøn te kaldet “Matcha”. Teen kommer fra den samme plante som alle andre tesorter, men behandles langt anderledes. Matcha males til et meget fint grønt pulver, som blandes med kogende vand med et lille piskeris. Dette giver en lækker cremet drik med en udpræget smag, der for de fleste skal smage mere end én gang, før smagløgene vænner sig til ideen.
Wanari er den perfekte følgesvend til te, hvad end den er sort, grøn, gul eller hvid.